Bevidst om kvalitet
Kvalitet er et indiskutabelt konkurrenceparameter. Derfor bestræber vi os på at yde vores kunder en meget høj kvalitet.
I samarbejde med vores kunder udarbejder vi klart definerede kvalitetsmål og -krav, som skal honoreres. Kunden er altid i centrum.
Agri-Norcold har et helt specielt ansvar. Vi er den sidste indenlandske virksomhed, der håndterer eksportvarerne, inden de distribueres til vores kundes kunde. Vores medarbejdere føler sig som garanter og sidste led i kæden, så varerne kommer frem til modtageren i den rette stand til rette tid i rette mængde og med den rette opmærkning, så alle er tilfredse. Hertil kommer overholdelse af den gældende lovgivning, veterinære forskrifter m.m.
Agri-Norcold har etableret et internt kvalitetsstyringssystem, der omfatter alle aktiviteter fra modtagelse over indfrysning, lagring og udlevering til eksport. Alle vores medarbejdere er uddannede til at kunne indfri Agri-Norcolds kvalitetsstandarder.
Vi er i besiddelse af håndteringskapacitet og knowhow til at løse såvel sæsonmæssige som pludseligt opståede behov for de ydelser, vi leverer.